Med Grønland i krystalkuglen

Interview af Thomas Grützmeier, udviklingskonsulent.

De smukke Rebild bakker, som har dannet rammen for festligholdelsen af venskabet mellem Danmark og USA, ligger uforandret hen, men skønheden bedrager. Relationen mellem Danmark og USA knager, og i stedet er der fornyet interesse for de nordiske bånd. Det gælder også på Støvring Gymnasium, kort fra Rebild. Her har samfundsfags- og historielærer, Sara Frederiksen, i to omgange deltaget i NordUng-projektet. På profetisk vis fokuserede begge Saras forløb på Grønland – inden landet pludselig blev genstand for øget interesse i og udenfor Norden.

Saras arbejde med Grønland forberedte ikke bare eleverne på at forstå den massive nyhedsstrøm, den åbnede også døren op for faglig fordybelse, nye erkendelser og måske en synliggørelse af en nordisk bevidsthed gennem kreativitet, bevægelse, lege og møder mellem danskere og grønlændere.

”Jeg har arbejdet meget med, at eleverne ikke kun skal læse sig til Grønland, men også sanse det. De skal røre ved sælskind, høre grønlandsk musik, se film og møde grønlænderne”, fortæller hun.

Hun har introduceret eleverne for ’Arctic Winter Games’, hvor eleverne får lov til at prøve traditionelle arktiske sportsgrene, for en grønlandsk åndemaner, der som gæstelærer viste trommesang og fortalte kraftdyr og for både rollespil og Tupilak-stafetten, hvor eleverne på tur har holdt små oplæg for hinanden med udgangspunkt i en genstand, et billede eller et dyr fra Grønland.

På den ene side har det nordiske fokus i undervisningen virket nyt og anderledes og på den anden side nærværende og relevant.

”Når eleverne sammenligner med andre lande eller skal drage paralleller i undervisningen, rækker de instinktivt ud efter de øvrige nordiske lande, men når man spørger dem hvorfor, bliver det ofte uklart”.

Det viser ifølge Sara det store potentiale i et nordisk perspektiv i undervisningen.

For hende har de helt store gevinster ved NordUng været:

1. Tid til faglig fordybelse i et område, der på den ene side var ukendt og på den anden side virkede så nærliggende.
2. Didaktiske nybrud i form af øvelser, med vægt på det sanselige og det kropslige som veje til faglig erkendelse i samspil med traditionelle faglige aktiviteter.
3. Et nyt netværk og en ny rolle som ”den, der ved noget med Grønland” og har talt med en række inspirerende mennesker.

At det nordiske ikke kun har givet pote for de deltagende lærere, viser elevernes vakte interesse.

”Mine nye 1.g’ere har allerede spurgt, om de ikke også kan få ’det samfundsfaglige Grønlandsforløb’. Det siger noget om, at det har sat sig som noget meningsfuldt for dem”, runder Sara af.

Emner