Når skolen viser vejen til elevernes nordiske hjerte
Af Mischa Sloth Carlsen, projektleder.
Tre år med NordUng har bragt os tættere på hinanden
Der var både stolthed og eftertanke i luften, da 144 lærere, udviklingskonsulenter forskere og andre nordisk interesserede mødtes på Københavns Universitet i marts til NordUngs inspirationskonference. Begivenheden markerede afslutningen på tre år, hvor vi med afsæt i 28 gymnasier i Norge, Sverige, Færøerne og Danmark har arbejdet målrettet med at give ungdomsuddannelserne et nordisk perspektiv.
Et blinkende bagtæppe
Mere end nogensinde blinker bagtæppet bag Norden med en verden fuld af kriser. Klima- og demokratikrisen samt de geopolitiske spændinger har sat deres aftryk og udfordrer os alle. Samtidig er det i NordUngs tre år blevet tydeligt, hvorfor det er en god idé at rykke tættere sammen som de cirka 28 millioner borgere, vi tilsammen er.
I NordUng har vi arbejdet for at styrke den nordiske didaktik og dannelse i ungdomsuddannelserne, og nu kan vores erfaringer blive spredt til resten af vores nordiske kollegaer. For de unge skal have mulighed for at fordybe sig i en fælles nordisk forståelseshorisont og blive rustet til et fremtidigt naboskab, hvor vi samarbejder mere på tværs af grænser.
Og netop dette perspektiv er ikke kun blevet bemærket af de voksne deltagere. I en artikel i Kristeligt Dagblad kunne vi høre, at elever fra NordUng allerede mærker en samhørighed, der rækker ud over sprogbarrierer og landegrænser. 22-årige David Petersen fra Miðnám á Kambsdali på Færøerne beskriver det sådan:
Der er koldt i de nordiske lande. Men der er en særlig blødhed, som kendetegner os mennesker i Norden i forhold til hinanden
På Värmdö Gymnasium i Stockholm fortæller 17-årige Dino Sedghi om sit møde med Danmark:
Der er jo ikke den store forskel på os i Norden. Især ikke, hvis vi sammenligner med resten af verden. Vi er lande, der har klaret os godt, og som jeg er stolt af at høre til.
Faglighed med nordisk udsyn – 108 forløb og en ny praksis
I løbet af projektperioden har lærere og udviklingskonsulenter udviklet omkring 150 undervisningsforløb, hvoraf 108 er undervejs på den gratis undervisningsplatform Norden i Skolen. Forløbene spænder fra linjer i Norden, nabosprog, ’udenforskab’ og frihedsbevægelser til vulkaner, vandkraft, mælk, bæredygtig økonomi og kriminologi.
Forløbene oversættes til alle nordiske sprog og er blevet redigeret i tæt samarbejde med udviklingskonsulenterne. Materialet kan bruges i alt fra korte forløb, temadage og projektuger til digitale elevmøder og studieture. Det vigtige er, at Norden er blevet “marmoreret ind i undervisningen”, som en svensk lærer formulerede det i begyndelsen.
Flere skoler har i år 3 valgt at videreudvikle deres forløb frem for at skabe nyt. Det kan ses som et tegn på, at NordUng nu er en integreret del af skolernes praksis. Ja, man fristes til at sige, at kun fantasien sætter grænser. En af skolerne har ligefrem oprettet en NordUng-studieretning med økonomifag, tysk og dansk, fordi Norden er et af vores største eksportmarkeder.
Publikationer – Norden som måder at åbne verden på
I anledning af konferencen har vi udgivet den afsluttende publikation Norden er vores! Giv ungdomsuddannelserne et nordisk perspektiv som et gratis særnummer af tidsskriftet Gymnasieforskning. Med 16 artikler og 31 forfattere samles her erfaringer, nordiske grundfortællinger og perspektiver fra hele projektet. Publikation viser, at nordisk perspektiv ikke kun er et krydderi, men en måde at åbne fagene mod verden.
Samtidig viser vores store spørgeskemaundersøgelse, at unge i Norden allerede føler sig tæt forbundne. Styregruppeformand Frans Gregersen siger til Kristeligt Dagblad:
”Når vi spørger til, om unge føler sig nordiske, ligger de indkomne svar forbløffende højt på enighedsskalaen.”
Og han tilføjer, at mellem 88 og 92 procent af undersøgelsens elever går ind for et tættere nordisk samarbejde.
Et nordisk rum til fremtiden
Der ligger en hel verden og venter på os lige for vores fødder og inde hos naboen – en verden, der kan være lige så fagligt (vane)dannende som en fjern verdensdel. Det blev tydeligt på vores tre konferencer i 2024, 2025 og 2026, hvor lærere fra hele Norden delte erfaringer, udfordringer og nye ideer. Elevernes stemmer mindede os om, hvorfor arbejdet er vigtigt, da de udviklede visioner for fremtidens Norden i forbindelse med Ungdomstræffet i 2025.
NordUng har i perioden 2023–2026 skabt et uddannelsesfællesskab, der rækker langt ud over projektets rammer. 120 lærere, 22 udviklingskonsulenter, 4200 elever og en styregruppe har været en del af projektet. Der er etableret nye studieretninger, projektuger, partnerskaber og Nordplus-samarbejder. Og vigtigst: en ny nysgerrighed på hinanden i Norden.
