Ny nordisk faglighed i ungdomsuddannelserne
Hvordan kan vi udvikle en ny nordisk faglighed og bidrage til nordisk samhørighed? Med dette spørgsmål åbnede NordUngs hovedprojekt, der blev markeret med en konference på NorS den 30. januar 2024. Efter en pilotfase siden 1. juli 2023 er NordUngs 7 skoler nu blevet til 24 skoler i Danmark, Færøerne, Norge og Sverige.
I konferencen deltog NordUngs aktører fra ungdomsuddannelserne i de fire lande. Styregruppemedlem og tidligere præsident for Nordisk Råd Bertel Haarder indledte med en hyldest til NordUng og en beretning om sit eget livslange forhold til Norden både personligt og professionelt.
Tak til alle, der er med i dette eksperiment. I er pionerer. Jeres erfaringer skal bruges til at indarbejde en nordisk dimension i elevernes og lærernes og ledelsernes hverdag. Vi har fået fondsstøtte, for at det kan foregå under rimelige vilkår. Fondsstøtten varer ikke evigt, og derfor er det vigtigt, at fondsstøtten bruges til at indarbejde nye nordiske forbindelser og vaner, som også har værdi, når fondsstøtten ophører.
Hovedprojektet fik erfaringer med på vejen fra lærere, elever og udviklingskonsulenter på tre af pilotprojektets skoler, Hartvig Nissen Gymnasium i Oslo, Gribskov Gymnasium og Frederikssund Gymnasium. Norske, danske og svenske oplægsholdere gav projektet et stort skud fagligt vid, humor, kreativitet og didaktiske idéer, der fik hovedprojektet til at lette og inspirationen til at summe.
Under faglige workshops mødtes lærere i beslægtede fag på tværs af lande og skoler og fik knyttet kontakter til det nye samarbejde. I projektet skal de udvikle undervisning og læremidler med nordisk perspektiv i en lang række fag i ungdomsuddannelserne. Disse vil blive gjort tilgængelig på den fællesnordiske portal Norden i Skolen, hvor enkelte produkter allerede kan ses.
Dagen blev afsluttet med stemningsfuld nordisk sang ved kammerkoret lille Classic fra Aurehøj Gymnasium.
Dette kunne ikke lade sig gøre uden NordUngs dedikerede team af gymnasiale udviklingskonsulenter og NordUng-lærere, Norden i Skolen, en visionær styregruppe, et generøst bagland på NorS og 15. mio. fra A.P. Møller Fonden.
Bertel Haarder: En personlig beretning om nordisk samhørighed
– åbningstale ved NordUngs konference ”Ny nordisk faglighed i ungdomsuddannelserne”
Tak til alle, der er med i dette eksperiment.
I er pionerer. Jeres erfaringer skal bruges til at indarbejde en nordisk dimension i elevernes og lærernes og ledelsernes hverdag.
Vi har fået fondsstøtte for at det kan foregå under rimelige vilkår. Fondsstøtten varer ikke evigt, og derfor er det vigtigt, at fondsstøtten bruges til at indarbejde nye nordiske forbindelser og vaner, som også har værdi, når fondsstøtten ophører.
I min skoletid var der et kæmpe nordisk engagement hos rigtig mange lærere.
Mine to dansklærere i Gråsten kommuneskole i 50'erne var meget ivrige nordister. Vi fik oplæst alle Bjørnsons romaner, bl.a. En glad gut, Arne, Synnøve Solbakken – og Jonas Lies Familien på Gilje. Til eksamen opgav vi både svenske og norske tekster på originalsproget.
I gymnasiet blev jeg bjergtaget af Knut Hamsuns Pan, der foregår i Nordlandssommerens evige dag, hvor også Herbjørg Wassmos romantrilogi foregår, begyndende med Dinas bog.
Vi læste – og opgav til eksamen - kendte svenske digte, og jeg var så heldig at få Niels Holgersens vidunderlige rejse i konfirmationsgave. Om hans rejse med vildgåsen over ”De evige snetinders overjordiske rige”.
Det er måske antikveret i dag, men til gengæld bliver norske bøger jo læst over hele verden, og svenske film blev banebrydende for det verdenskendte brand, Nordic Noir.
Min ene bror var på skole-udvekslingsophold i Norge og boede hos sin nye ven, Hakon, på en lille gård på fjeldet med fjøs og andet spændende, som han fortalte levende om.
Min anden bror forelskede sig i en norsk elev på højskolen derhjemme. Hun var kommet som led i det nordiske højskolesamarbejde fra Buskerud Folkehøjskole ved Drammen. Deres ældste datter blev gift med en svensker og skrev phd-afhandling ved Stockholms Universitet - i Skandinavismen!
Mine forældre var hvert efterår til nordisk højskolemøde på skiftende højskoler i Norge og Sverige – og vistnok også Finland. På højskolen var Henrik Ibsens ”Per Gynt” obligatorisk læsning for alle elever på skolens danskhold.
Norden er et enormt stærkt brand. Ved bogmessen i Frankfurt for ti år siden blev der oversat og præsenteret over 200 islandske bøger og endnu langt flere fra de øvrige nordiske lande. Norden er et enormt stærkt brand. Tyskerne elsker os, mens vi ser forelskede mod angelsakserne i Storbritanien og USA, som ikke interesserer sig nær så meget for os.
Ved alle grænseovergange var der ikke én, men fem flagstænger, nu ofte otte, for at markere, at det ikke blot er Danmarks, men hele Nordens grænse. Og når man kører op gennem Holsten og Slesvig, står der store skilte med ”Schleswig-Holstein – der echte Norden”.
Da jeg som Folketingets næstformand besøgte Beograd, blev jeg forbløffet over på universitetet at møde hundrede unge serbere, der studerede nordiske sprog. Selv de, der var startet samme skoleår, kunne forstå og gøre sig forståelige på nordiske sprog. Da jeg spurgte, hvad der drev dem, svarede min serbiske kollega:
”Vi på Balkan kan ikke få øjnene væk fra vore forskelle. For jer i Norden er det anderledes. I har lært at drage nytte og kulturel rigdom af det, I har fælles.”
Jeg medvirkede til, at de nordiske regeringer for ti år siden etablerede et Grænsehindringsråd, som jeg selv blev medlem af – og nu igen er blevet udpeget til. Opgaven er at fjerne så mange grænsehindringer som muligt, herunder trafikale, sociale og digitale grænsehindringer.
Men de vigtigste grænsehindringer er jo åndelige, det er skyklapperne, provinsialismen, ukendskabet, som afskærer os fra det fælles nordiske domæne, og som derved sænker loftet i vort kulturelle univers. Bl. a. symboliseret ved, at vi taler engelsk til hinanden – det ultimative nederlag for det nordiske kulturfællesskab.
Som I nok har forstået, er jeg lidenskabeligt tilhænger af at opdyrke nordiske dimensioner i skolens fag og derved udvide vores hjemmebase.
Derfor var jeg begejstret for A.P. Møller Fondens donation, som har gjort alt det muligt, som denne åbningskonference handler om. Og derfor er jeg meget taknemlig for det arbejde, som den meget engagerede styregruppe har udført. Jeg glæder mig til at se de spor, det afsætter. Og håber, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd vil være opmærksom på, at der her sker noget helt særligt, som er værd at passe på og støtte i de kommende år.
Plenumoplæg
Oplægsholder Jørgen Magnus Sejersted
Innlegget vil ta utgangspunkt i tidligmoderne forestillinger om det nordiske slik disse ble artikulert på 1600- og 1700-tallet, herunder blant annet ideer om det gotiske, folkevandringer og middelalder, om språkutvikling, klimateori og nasjonalkarakter. Disse ideer vil ses gjennom Holbergs kritiske perspektiv og forhåpentligvis gi et historisk bakteppe for våre moderne tilganger til det nordiske.
Professor Jørgen Magnus Sejersted
Jørgen Magnus Sejersted er professor i nordisk litteratur ved Universitetet i Bergen. Han forsker særlig på litteratur fra 1700- og 1800-tallet og er medredaktør av antologiene Historikeren Holberg og Holbergs naturrett. Sejersted var også medredaktør av antologien Nordsjøen i norsk litteratur og har sittet i redaksjonen for tidsskriftene Vagant, Edda og Norsk litterær årbok.
Oplægsholder Lektor Malene Monka
Hvorfor er dialekterne lyslevende og hyldede i Norge, når de er forsvundet eller i tilbagegang og latterliggjorte i Danmark? Og hvorfor indtager Sverige en mellemposition, hvor de klassiske dialekter er forsvundet, men hvor der findes en del regional variation? For at forklare de sproglige forskelle skal vi se nærmere på historiske forhold og hvilken rolle, dialekter har haft i nationsbygningen i de skandinaviske sprogsamfund.
Lektor Malene Monka
Malene Monka er ph.d. og lektor ved Center for Dialektforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
Oplægsholder docent Anna Smedberg Bondesson
Med anspelning på radioprogrammet ”Norsken, svensken och dansken”, som sänds i NRK, DR och SR varje vecka, och som inleder med frasen: ”Välkommen till veckans samskandinaviska familjeterapi” och behandlar den senaste veckans händelser, vill jag härmed i mitt plenum föreslå framtidsvisionen DEN SAMSKANDINAVISKA SKOLAN.
För att få syn på denna behöver vi starta med en utifrån-blick på Skandinavien, på vad utomjordingar eller efterlevande skulle anse vara särskilt utmärkande för just den nordiska utbildningstraditionen och samhällsstrukturen. Här får vi syn på alla likheter i allt som faktiskt förenar oss. Men vad jag verkligen vill dela med mig av, som en försmak på framtiden, är fröjden i upplevelsen av alla de små kittlande skillnaderna. Det finns helt enkelt inget mera levande, inget mera sexigt, än att vara en gränsgångare MELLAN de olika språken, kulturerna, situationerna och skolmiljöerna. Här kommer jag att ta exempel från olika tidigare Nordplus-projekt som har gått ut på att utveckla nya didaktiska och samskandinaviska modeller och mynta nya begrepp, på tvärs av nationsgränserna. Det rör sig om ambassadörsmodellen som använder sig av levande undervisningsmaterial. Det rör sig också om det pågående A.P. Møller-projektet ”Nordiska temadagar i lärarutbildningen”, där vi grannspråksdidaktiskt arbetar med hållbarhetstemat i litteraturundervisningen.
Docent Anna Smedberg Bondesson
Anna Smedberg Bondesson är ph.d., docent och biträdande professor i litteraturvetenskap vid Högskolan Kristianstad. Hennes forskning berör platsens, perspektivets och känslans litterära betydelser. Hon har författat böckerna Anna i världen. Om Anna Rydstedts diktkonst (2004), Ditt språk i min mun. Grannspråkets glädje och gagn (2014), Gösta Berling på La Scala. Selma Lagerlöf och Italien (2018) och Anna själv (2019). Hon är med i projektet Nordiska temadagar i lärarutbildningen 2023-2024, ett samarbete mellan KP i Danmark, HiVo och NTNU i Norge och HKR i Sverige, finansierat av A.P. Møller-fonden.
Oplægsholder Malene Sejberg Rickmann
Malene Sejberg Rickmann fra Nordplus’ sekretariat fortæller om muligheder for støtte til samarbejdsaftaler.
Workshops
A.P. Møller Fonden har også støttet andre udviklingsprojekter til gymnasieskolen. Her præsenteres
to tilbud til jeres undervisning, inden for især humaniora og samfundsfaglige retninger.
- Hold taler med Nordisk talefest, Nis Vraasø og Katrine Gottschalk, projektledere, Danske Taler.
- Norden på film, Sara Prahl Larsen, projektleder, Det Danske Filminstitut.
I denne workshop vil jeg give eksempler på, hvordan den nordiske natur kan inddrages i biologiundervisningen som laboratorier, hvor elever bl.a. kan undersøge miljø- og klimaspørgsmål samt naturforvaltning, herunder biodiversitet, endemiske- og invasive arter. Jeg kommer ind på anvendelse af digitale ressourcer med klimadata fra Abisko. Nordiske ø’er repræsenterer mikrosystemer, hvor vi kan undervise i samspillet mellem mennesker og miljø i en overskuelig skala. Jeg kommer ind på gener og sygdomme. Jeg vil give eksempler på eksperimenter, som eleverne selv udfører i biologiundervisningen med en undersøgelsesbaseret tilgang. Der vil være små praktiske øvelser undervejs.
Om oplægsholderen
Marianne Johansson er ph.d. i biologi samt lektor og talentvejleder ved Nordsjællands Grundskole og gymnasium. Desuden har hun vundet en af Novo Nordisks undervisningspriser.
Med anspelning på forskaren Tina Høeghs poetiska pedagogik som går ut på att muntliggöra tolkningar, har jag själv ägnat mig åt kreativ problembaserad undervisning som i stället har gått ut på att översätta korta lyriska texter mellan de olika skandinaviska språken. Tanken är att vi här ska prova denna övning, som i korthet går ut på att i mindre grupp tillsammans översätta för att därefter i större grupp läsa upp och även redogöra för vilka problemen var och vilka val som gjordes, något som i sin tur kan bli till en spännande diskussion om inte bara översättningens utan språkets och litteraturens allra innersta väsen. Dikterna som används är hämtade från de nordiska temadagarna, så alla kan också användas som material för en vidare ekokritisk diskussion i förlängningen av eller parallellt med övningen.
Om oplægsholderen
Anna Smedberg Bondesson är ph.d., docent och biträdande professor i litteraturvetenskap vid Högskolan Kristianstad. Hennes forskning berör platsens, perspektivets och känslans litterära betydelser. Hon har författat böckerna Anna i världen. Om Anna Rydstedts diktkonst (2004), Ditt språk i min mun. Grannspråkets glädje och gagn (2014), Gösta Berling på La Scala. Selma Lagerlöf och Italien (2018) och Anna själv (2019). Hon är med i projektet Nordiska temadagar i lärarutbildningen 2023-2024, ett samarbete mellan KP i Danmark, HiVo och NTNU i Norge och HKR i Sverige, finansierat av A.P. Møller-fonden.
Velfærdsstater er nationale ordninger, som tilbyder borgerne social tryghed og hjælp ift. en lang række sociale begivenheder. Men nordiske velfærdsstater betegner sig ofte som den nordiske velfærdsmodel. Hvorfor er det sådan? Hvad betyder det? Vi skal se på forskelle og ligheder mellem nordiske velfærdsstater, men det er kun en del af historien om den nordiske model. Graver man lidt dybere er det også en historie om, hvordan en idé om en særlig nordisk velfærdsstat er blevet konstrueret via tæt nordisk samarbejde ikke mindst når det gælder socialpolitik, og ikke mindst om, hvordan omverdenens syn på norden som en helt særlig samfundsmodel – på godt og ondt - er blevet samlet op i Norden. Vi skal se nærmere cirkulationen af ideen om en nordisk velfærdsmodel i og udenfor Norden. Turen går over et bredt sammensat kildemateriale i form af politiske tekster, film, turistbrochurer, mediedebatter, litteratur m.v.
Om oplægsholderen
Klaus Petersen er professor i historie og statskundskab og leder af Danish Centre for Welfare Studies på SDU og er i 2024 med til at lede et projekt om den nordiske model indenfor rammerne af Nordic Humanities Center (finansieret af A.P. Møller Fonden). Hans forskning omfatter den danske og nordiske velfærdsmodel historiske udvikling i det 19., 20. og 21. århundrede. En gennemgående tematik har været den nordiske model herunder betydningen af nordisk samarbejde og synet på den nordiske model såvel i Norden som internationalt.
Emner
Kontakt
Projektleder Mischa Sloth Carlsen