1. september 2025

Vägar in i en nordisk didaktik

Intervjustafet med NordUngs utvecklingskonsulenter

Stafetten er faciliteret af Nina Bengtsson.

NordUng är vår sockerbit som vi surrar runt. Men varför surrar vi? Några av NordUngs utvecklingskonsulenter berättar här om varför de ville vara med och vad de har lärt sig i arbetet med projektet. Anledningarna är många. Mycket kärlek. Kärlek till mygg, historia, språk och litteratur. Men också bra feeling, nyfikenhet och längtan efter att bygga vidare på den gemenskap vi redan har i Norden.  

Fyra och fyra har två grupper med utvecklingskonsulenter via mejlkorrespondens formulerat sina tankar och berättat om sina erfarenheter. Så varsågoda! Låt oss presentera två mejltrådar som kanske sätter orden på vad som definierar NordUng och dess betydelse för lärare och elever i Norden. Väl bekomme!

Udviklingskonsulenter (UK):

Nina Bengtsson, Bladins Gymnasium, UK for LBS Kreativa, Sverige. Marit Eikeland, Oslo Katedralskole, UK for Hadeland VGS, Norge. Anders Kjellberg, LBS Kreativa, UK for Värmdö Gymnasium, Sverige. Nicolai Rekve Eriksen, Mulernes Legatskole, UK for Miðnám á Kambsdali, Færøerne, og UWC Red Cross Nordic, Norge. Charlotte Horn, Støvring Gymnasium, UK for H.F. Centret Efterslægten, Danmark. Brian Dupont Larsen, Rungsted Gymnasium, UK for SESG Svendborg, Danmark. Jorunn Øveland Nyhus, Hartvig Nissen Skole, UK for Fyllingsdalen VGS, Norge. Thorkil Boisen, Københavns Åbne Gymnasium, UK for Spyken Gymnasium og Stiernhööksgymnasiet, Sverige.

Se også alle skoler, deres programbeskrivelser og udviklingskonsulenter under hovedprojektet på NordUngs hjemmeside.

Stafet 1: Marit, Anders, Nicolai och Charlotte

Marit: Jeg ville være med i NordUng fordi jeg er begeistra for det nordiske og mener at det er viktig å verne om den forbindelsen som faktisk finnes. Vi er brødre og søstre i Europa og verden. Vi har felles historie, kultur, språk og likt politisk system. Jeg har vokst opp med det som en selvfølge at et nordisk fellesskap er viktig. Det er ikke en selvfølge for unge i dag, og derfor mener jeg at NordUng er viktig for å opprettholde den forbindelsen. Jeg synes det er både kjekt og lærerikt å ha en kollegial kobling til svenske og danske lærere. Det gir meg mye både som lærer og privatperson. Så Anders. Representanten for storebror Sverige her. Hva tenkte du om prosjektet før vi startet?

Anders: Jag fick frågan om medverkan som utvecklingskonsulent i NordUng av Mischa [Mischa Sloth Carlsen, Nordungs projektleder, red.] på Lysebu, hösten 2023 och tänkte då att projektet kunde ge mig inspiration till min egen undervisning om nordiska språkförhållanden, som ingår som ett delmoment i en av svenskkurserna. Jag tror också att Mischa lyckades fånga mig på "rätt dag" så att säga, på plats på fantastiska Lysebu, så miljön bidrog nog till den initiala känslan av att nordiska samarbeten är kul och något jag vill delta i! Jag hade dessutom inte varit med på något liknande tidigare och ville närmre lära känna mina grannländer och nordiska kollegor. Helt ärligt kanske jag inte tänkte så mycket utan gick mer på känsla. En god känsla! Okej Nicolai! Vilken är din viktigaste aha-upplevelse genom projektet?

Nicolai: Tak for spørgsmålet, Anders. Jeg har haft flere aha-oplevelser gennem NordUng. Især er jeg blevet overrasket over, hvor åbne og nysgerrige de unge er i forhold til det nordiske. Det oplevede jeg bl.a. for et par uger siden, da Mischa og jeg besøgte en ’dorsk’-klasse (dansk-norsk-svensk) på UWC Red Cross Nordic i den lille norske by Flekke. Her sang, spillede og undersøgte vi to sange: ’Fløytelåt’ af den norske digter Jakob Sande og Benny Andersens klassiker ’Om lidt er kaffen klar’. Eleverne sang af fulde hjerter, og bagefter mødtes de i et læse- og fortolkningsselskab så stærkt, at de to hærdede lektorer fik kuldegysninger. Digtene åbnede sig som blomster i den fællesnordiske krydsbestøvning af sproglige iagttagelser, analytiske opdagelser og overraskende fortolkninger. Og hvert et bidrag til den fælles samtale blev mødt med den fineste lydhørhed, åbenhed og anerkendelse. Dét møde var meget inspirerende og plantede både tanker og idéer hos mig. Charlotte, hvad har mødet med din Nordskole sat i gang i dig?

Charlotte: Ligesom Anders hørte jeg også om NordUng på Lysebu i efteråret 2023. Min første indskydelse var, at jeg virkelig godt kunne tænke mig, at mit nordjyske provinsgymnasium kom med i projektet, fordi jeg drømmer om, at vi i højere grad orienterer os mod alt det dejlige i Norden både i undervisningen og i vores rejseaktiviteter. Heldet tilsmilede mig, for mine kolleger i Støvring er nu glade og begejstrede NordUng-lærere, og jeg blev inviteret med som udviklingskonsulent.  

Mine møder med elever og lærere fra skolen HF Centret Efterslægten bekræfter mig løbende i, at Norden er fabelagtig – endda så fabelagtig, at Efterslægten til efteråret 2025 sender en klasse på studierejse til Stockholm som del af deres Norden i verden, NordUng-forløb. Turen har indlagt en afstikker til vores svenske venner på Stiernhööksgymnasiet i Rättvik i Dalarna – en kontakt der blev oprettet på seminaret i starten af året. Nu krydser jeg fingre for at rejsen kommer til at gå virkelig godt, så Efterslægtens nordiske projekt kan bringe inspiration til en masse gode kolleger rundt omkring i Danmark, Norge og Sverige, så de får mod på at gøre vores elever endnu mere nysgerrige på det nordiske i det daglige og i studierejserne. Jeg vil i al fald gøre mit allerbedste for at få lokket mine elever med på tur i Norge eller Sverige, næste gang jeg skal på studierejse. 

Stafet 2: Brian, Jorunn, Thorkil och Nina

Nina: Jag ville verkligen vara med i NordUng eftersom jag älskar språk och möten med människor. Att få vara med i ett projekt där jag får samarbeta med människor som talar språk som jag förstår men inte behärskar är sådant jag gillar. 

Brian: Jeg blev ellevild, da jeg fik muligheden for at være med i NordUng, fordi jeg elsker alt nordisk: Landskaberne, det dunkle samtidig med det lyse og ikke mindst de historiske tråde, der væver Nordens folk sammen. Og med de seneste par års udvikling i verden, synes jeg, at Norden er ej blot til lyst, men at Norden er noget vi er og skal være endnu mere sammen om. Jeg må også sige, at jeg inden projektets start i NordUng havde en grundlæggende forestilling om det nordiske samarbejde som noget værdibaseret og kulturelt fællesskabsorienteret – et rum, hvor vi deler historiske rødder, demokratiske idealer og en nogenlunde fælles tilgang til velfærd og uddannelse. Ikke mindst mit hjertebarn, historien: At få lov til at dyrke den nordiske historie, hvordan vi ser på den, forskelligt, i forhold til hvilke flag man har malet på kinderne, og hvordan vi underviser i Norden.  

Jorunn: Jeg ble med i NordUng for å kunne reise til København med jevne mellomrom. Fra spøk til alvor: Jeg ble med i NordUng fordi jeg ønsker å lære mer om undervisningspraksis og morsmålsfagene i de andre nordiske landene. NordUng er som en etterutdanning der jeg lærer noe nytt hver gang jeg møter de nye nordiske kollegaene mine.  

Thorkil: Emiiil og Ida i flagstangen, lugten af ny Volvo og “våfflor med sylt”. Da jeg var 9 år, kørte hele min familie - og min mormor - til Nordkap, og jeg blev fuldstændig forelsket i grusveje og myg. Lige siden har Sverige og Finland - ja hele Norden - været en del af mit DNA, og da jeg er biolog har jeg jo lært hvad det vil sige. Men så flyttede min søns mor til en lille bitte by udenfor Göteborg og tog min 6-årige søn med derop, så for at se ham måtte jeg få mig en lejlighed deroppe. Og så lærte jeg Sverige at kende på en helt anden måde. Lige så positivt, men jeg opdagede hvor forskellige vi er, og ikke mindst hvor forskellige vores gymnasier fungerer. For min søn kom jo på gymnasium, så det ville være spændende at komme ind under huden på gymnasier i Norden for bedre at forstå, hvor vi minder om hinanden og hvor vi er forskellige og kan lære af hinanden. 

Nina: Ja, gymnasieutbildning i Danmark och Sverige verkar skilja sig åt en hel del. Men annars finns det ju så många likheter och så mycket fint att värna i Norden. Jag gillar inte mygg men allt annat ni nämner är jag verkligen förtjust i. Den första gången vi träffades i januari 2024, trodde jag att det skulle vara svårt att förstå varandra men ni, mina nordiska kollegor, har varit de bästa språklärarna och de mest tålmodiga språklärarna. Jag trodde också att det skulle bli svårt att hitta fram till ett bra samarbete med mina NordUng-lärare, men efter mitt första skolbesök hos dem kändes det som att vi var kollegor vi med. Sedan har arbetet med Norden i Skolan fördjupat den relationen. Hur var det för dig Thorkil? 

Thorkil: Samarbejdet har været ret opdelt. Det fungerer altid fint under besøgene, men kontakten efterfølgende har til tider været meget vanskelig og det har tilsyneladende været svært helt at forstå, hvad vi blev enige om. Det er blevet tydeligt, at det er vigtigt at tilrettelægge undervisningsmoduler med både lærervejledning og elevvejledning, så de forløb som udvikles lettere kan anvendes af andre gymnasier. Det var tydeligt, at lærerne på mit gymnasium havde erfaring med at deres forløb fungerede godt på deres skole, men de brugte ikke de pædagogiske argumenter for valget af deres metode, og det har vi arbejdet en del med i forbindelse med udarbejdelse af forløb til “Norden i Skolen”. Men middage og hyggepauser har altid været givende. 

Nina: Ok. Har samarbetet givit dig nya idéer om din egen undervisning? För min del har NordUng lärt mig att tänka nordiskt. Att inte bara vara svensk svensklärare utan svensk nordisklärare. 

Brian: Ja, lige præcis Nina. Mit møde med NordUng og ikke mindst “min” NordUng-skole har også sat gang i mine idéer om, hvordan jeg skal angribe min egen undervisning - om det nordiske. Med flere vinkler og perspektiver fra det nordiske. Ofte glemmer jeg helt den nordiske vinkel, som ikke er et krav i historieundervisningen i Danmark på STX [red: det almene gymnasium], men med mine besøg på samarbejdsskolen, er jeg for alvor blevet vakt.  

Det får mig til at tænke over en yderst interessant oplevelse med en norsk historielærer, der var ved at tabe både kæben og kaffekoppen, da jeg fortalte om historieundervisningen i Danmark - der ikke som udgangspunkt med ét ord nævner Norge. I Norge er der af mange grunde meget fokus på tiden før og efter 1814, og det danske åg, meget forståeligt, mens Danmark ikke skænker det mange tanker - i undervisningen. Netop at få sat nordens historie i spil, didaktisk og emnemæssigt, dét er nu virkelig en kilde til mit arbejde.  

Jorunn: Dere dansker må bare venne dere til at vi nordmenn er helt besatt av dere:-) I 2.klasse i videregående skole er både litteratur vi leser og språkhistorien vår tett knyttet til dansketiden. En norsk skoleforsker tok et oppgjør med denne tendensen i et foredrag en gang. Hun sa noe som dette “Hvor mye tid skal vi bruke i norsk skole til å fortelle elevene at de er norske, ikke danske!”. Selv prøver jeg å få elevene mine til å utvikle en nordisk identitet. Hvorfor nøye seg med å være “bare” norsk når de også kan være nordiske!  

Nina: Min ambition är att göra mina elever i mitt klassrum lika intresserade av Norden som jag. Jag vill att de ska lära sig en massa om Norden men också få möjlighet att komma i kontakt med elever i de nordiska länderna. De gånger jag har fått vara med om det, det är då jag upplever att den nordiska identiteten slår rot i eleverna.  

Jorunn: Samarbeidet med min NordUng-skole har vært svært givende. Jeg kjente til den ene læreren fra før, og til noen klyngemøter føler jeg nesten behov for å dikte opp noen problemer i samarbeidet slik at det ikke bare blir en solskinnshistorie:-) Men det er faktisk det. Lærerne på Fyllingsdalen videregående skole har både en høy faglig og didaktisk kreativitet og kompetanse og de samarbeider godt. Opplegg laget av NordUng-lærerne gjennomføres i alle klasser på samme trinn. På den måten spres det nordiske i skolen. Min rolle som utviklingskonsulent har i stor grad gått til å finne relevante nordiske tekster de kan bruke. Her har jeg fått god hjelp av mine nye nordiske kollegaer. I tillegg har jeg tatt hovedansvar for utvikling av opplegg til Norden i skolen. Lærerne på Fyllingsdalen har sett gjennom forslaget mitt og gått god for opplegget.

Nina: Mina lärare hade många goda idéer om hur deras NordUng-arbetsområde skulle utformas. De diskussionerna hade jag aldrig fått tillgång till utan NordUng. Jag har lärt mig så mycket, både om mitt eget ämne - svenska - men också om historia och samhällskunskap. Att samarbeta med lärare i andra ämnen än mina egna ämnen är rena turbobränslet för kreativiteten. 

Jorunn: Prosjektene i NordUng har inspirert meg til å jobbe mer tverrfaglig. Til høsten skal Fyllingsdalen ha et tverrfaglig prosjekt i norsk og geografi. Dette har jeg lyst til å få til på egen skole også. Jeg tror det blir økt oppmerksomhet og interesse for nordisk samarbeid i tiden framover - av helt opplagte grunner.  

Emner